Måløv Hovedgade 101 A
2760 Måløv
Centralt i Måløv – Fri parkering
5 min gang fra Måløv St.

Tandkirurgi i Måløv

Tandkirurgi i trygge rammer

En del patienter er ikke trygge ved tandkirurgi og tandoperationer, fordi de ikke har lyst til at blive sendt videre til en tandkirurg, som de ikke kender. Derfor er vi stolte af at kunne tilbyde alle former for tandkirurgi i vores egen klinik. Er du patient hos os, behøver du derfor ikke at tage ud af huset for at få fjernet genstridige visdomstænder eller foretaget rodspidsbehandling – alt dette klarer vi her direkte på Måløv Tandklinik. Du er således i trygge rammer, når du skal have foretaget tandkirurgi, også hvis det drejer sig om en kompliceret operation.

Fjernelse af visdomstænder

De fleste mennesker har visdomstænder, og i mange tilfælde er de ikke til gene for os. Men i visse tilfælde er det bedst at få dem fjernet. Hvis en visdomstand er for stor til at kunne være i munden, eller hvis den ikke vokser helt ud, uanset hvor lang tid der går, bør du få den fjernet. Ellers vil den fortsat genere dig, blive øm og forårsage betændelse i tandkødet.

Det er som regel en simpel procedure at fjerne visdomstænder, men alligevel kræver det i de fleste tilfælde en mindre operation. Hvis den ikke er vokset helt ud, skal der skæres i tandkødet for at kunne nå ind til den, og ofte vil det være nemmest at skære selve tanden op i mindre dele, før vi trækker den ud. Du får selvfølgelig effektiv bedøvelse inden operationen, så behandlingen bliver helt smertefri for dig.

Implantat

Et implantat er en kunstig tandrod, der indsættes i kæbeknoglen. Implantatet er fremstillet af titanium, som kan vokse fast i kæben.

Implantatet, der har form som en skrue, er normalt 3-5 mm tykt og 8-16 mm langt. Denne titaniumskrue opereres ind i kæbeknoglen. Implantatet vokser i løbet af nogle måneder sammen med knoglen og sidder derefter fast.

Genopbygning af kæbeknogler

Har du været igennem et slemt paradentoseangreb, kan dine kæbeknogler være alvorligt beskadiget. Derfor vil det være nødvendigt at genopbygge kæbens knogle, inden der kan indsættes et implantat og du derved kan få erstattet mistede tænder. Ved hjælp af enten en kunstig knogle eller en knogletransplantation fra et område med sund knogle hos dig, som regel bagest i underkæben. Genopbygning af knogler i kæben tager tid, da området skal have lov til at hele, men efter et stykke tid vil det være muligt indsætte et implantat i området, så du igen kan få en funktionel tand.

Rodspidsamputation

Hvis en standard rodbehandling fejler i at fjerne infektionen, og en ny rodbehandling heller ikke løser problemet, kan det blive nødvendigt med en rodspidsamputation. Ved en rodspidsamputation går vi ind og foretager en rodfyldning helt tæt på rodspidsen, hvorved bakterierne i området så og sige blive forseglet, så de hverken kan trænge ind til roden eller ud til resten af området omkring tænderne.

Rodspidsbehandlinger og rodspidsamputationer er behandlinger, som en del mennesker frygter, fordi de har ry for at være meget smertefulde. I realiteten kan operationen gøres meget simpelt, og med moderne teknologi kan smerte og gener holdes på et minimum.

Det er meget vigtigt, at en betændelse i rodspidserne fjernes, da tilstanden ikke blot truer tændernes sundhed, men også kan påvirke ens generelle helbred. Undersøgelser har vist, at inflammationer i mund og svælg kan have indflydelse på hjertesygdomme og andre lidelser. Derfor er det vigtigt at tage betændelsestilstande i munden yderst alvorligt.

Kontakt

Måløv Tandklinik
Måløv Hovedgade 101 A
2760 Måløv
Tel: 44 97 53 00
Facebook

Åbningstider

Mandag 08.00 - 15.00
Tirsdag 08.00 - 17.00
Onsdag 08.00 - 15.00
Torsdag 08.00 - 17.30
Fredag 08.00 - 14.00

Afbud

Afbud skal ske senest kl. 12 dagen før det aftalte besøg. Der kan opkræves gebyr hvis dette ikke overholdes.

Find os

Kære Patienter


Vi har sendt en sms til Jer for at få Jeres samtykke. Linket er sikkert og I må meget gerne svare til samtykket.

På forhånd tak for hjælpen.

×

Menu

Ring til os

Skriv til os

Kontakt os


Find vej